Tekstfelt: Gå til Forlaget Genspejling
Tekstfelt: Magt uden kontrol og appel
Tekstfelt: Om Christian J.D. Dirksen
Tekstfelt: Baggrunden for bøgerne
Tekstfelt: Forfatter og forlægger

Romanforfatterens tjekliste

Det kan virke som en uoverskuelig opgave at sikre alle kvalitetskrav til en ny bog opfyldt. Noget skal prioriteres når projektet startes, andet har betydning undervejs mens teksten bliver skrevet, og en betydelig del indgår i den efterfølgende redaktionelle indsats for at færdiggøre manuskriptet. Denne artikel introducerer følgende tjekliste, og til hver overskrift hører en nærmere forklaring.

Idé
Genre
Plot
Personkarakteristik
Form
Fortællestil
Layout
Struktur
Sprog
Indhold
Fiktion vs. fakta
Logik
Etik
Budskab

Afsluttende gives et muligt bud på hvordan elementerne kan knyttes sammen i rækkefølge og tid.

Idé

Mange forfattere siger at de altid har vidst at de ville skrive, kimen lægges måske allerede i skolen, men der kommer forhindringer som gør at deres notater og manuskriptudkast i lang tid ender i skrivebordsskuffen.
Drømmen om at udgive en bog vil ikke gå væk, og en dag er den ikke til at holde nede mere. Ud af intet kommer der en idé til en historie som nedbryder alle forbehold.
Inspirationen kommer fra livet, spændende begivenheder eller natlige drømme, og ambitionen forstærkes af noget andre har skrevet: Jeg har læst en god bog, sådan én vil jeg også gerne kunne skrive – eller: Jeg har læst en bog, men den historie kan jeg gøre bedre.

Genre

Leif Davidsen har sagt: ”Egentlig interesserer jeg mig ikke for mord.” Alligevel vælger han at være krimiforfatter.
For at gøre en idé til virkelighed, er det nødvendigt tidligt at beslutte hvilken ramme idéen skal udfolde sig i, først og fremmest om det skal være fiktion eller fakta, og herefter hvilken genre bogen skal tilhøre.
Pas på. Når du vælger genre, indstiller du kommende forventninger allerede inden du har skrevet det første afsnit. Du er fra starten oppe imod forbløffende stærke indstillinger hos læseren.
Hvis man fx vælger krimigenren, kan man miste læsere på forhånd fordi de ikke bryder sig om volden i krimier, og herefter læsere som skuffes hvis bogen ikke følger krimigenrens faste skabelon eller voldelige univers.

Plot

Idéen til et plot er der. Du har valgt genre. Men det er meget forskelligt hvordan arbejdet på et manuskript starter.
Er du systematisk, kan du begynde at arbejde med en synopsis med hovedtræk i forløbet, eller et mere detaljeret ’mind map’ hvor plotelementer knyttes sammen og udbygges.
Er du mindre systematisk, går du måske bare i gang med at skrive enkeltbrikker til et puslespil.
Når du så er begyndt at arbejde på manuskriptet, får du måske den tanke at miljøbeskrivelsen halter, du bliver nødt til at vide mere, efterforske steder, organisationer, procedurer, subkulturer. Så lægger du skriveopgaven fra dig for at konsolidere romanens faktuelle baggrund. Efter længere tid vender du tilbage til manuskriptudkastet og læser det med friske øjne, men nu slår det dig at stilen halter, sproget er forkert, kapitlerne burde byttes om …
Du ville skrive på et plot, men sander hurtigt til i rod og fortaber dig i andre opgaver, der ganske vist er nødvendige men som får skriveprojektet til at gå i stå.
Prøv først og fremmest at arbejde på plottet. Skriv løs så længe det presser sig på. Især med fiktion er det ikke en katastrofe at fakta ikke ligger på plads, at personkarakteristikken ikke er fuldt udviklet, at du måske ikke engang ved hvor historien fører dig hen, eller hvordan det skal ende. Plottet er grundlaget, og det kommer først. Du får anledning til at arbejde på alt andet efterhånden.

Personkarakteristik

Hvad er personkarakteristik?
Det kan være en grundig beskrivelse af en person første gang han præsenteres i teksten, mere eller mindre udtrykt af en alvidende fortæller, eller af personen selv.
En anden tilgang kunne være at lade beskrivelsen vokse frem lidt efter lidt og i den takt vi normalt ville lære en fremmed at kende, javist, gennem hans udseende og førstehåndsindtrykket, men ikke blandet med information fra en alvidende fortæller. Persontegningen sker efterhånden ved hjælp af det han siger og især det han gør. Det bliver nødvendigt med sidehistorier og dialoger der ikke altid har direkte betydning for plottet, men formålet er at male personerne frem ved hjælp af læserens forestillingsevne.
Forfatteren kan på forhånd udvikle karaktererne ved at skrive en novelle om hver af dem, som hjælper med til at lære personerne at kende så de kan fremstilles mere helstøbte og troværdige.
Uanset hvilken tilgang du vælger, er det en god idé at kende dine romanpersoner bedre end læseren. Der må gerne være egenskaber eller en baggrundshistorie knyttet til den enkelte karakter som former adfærden uden at forfatteren sætter ord på.

Form

Der stilles masser af krav både til form og indhold i alt hvad vi arbejder med, men de afhænger meget af øjet der ser, og er vi selv eller kritikerne overhovedet klar over hvad vi mener med form og indhold? Hvordan kan forfatteren arbejde med alle de kritikpunkter allerede mens hun skriver på bogen?
Her sættes der navn på en række elementer der specificerer kravene til form, og senere følger forslag til elementerne i indhold.

Fortællestil

En forfatter vil altid benytte en fortællestil. Det sker enten som et bevidst valg eller uden at tænke når de første ord bliver nedfældet.

Fortællestil betyder, hvordan historien bliver fortalt. Man kan bruge sproget til at skabe sin helt egen fortællestil, eller man kan lade sig inspirere af andres måde at bruge sproget på. En forfatter kan også skabe sin egen fortællestil, ved at skrive om nogle bestemte temaer. H.C. Andersen havde sin helt egen fortællestil, så man næsten altid kan genkende, når det er en H.C. Andersen-tekst, man læser. Eksempler på hans særlige fortællestil er: barnlig skrivestil, billedsprog, bogstavrim, humor, kyssene, latteren, talesprog, opremsninger.
Kilde: http://www.hcandersen.gyldendal.dk/elev/leksartikler/fortaellestil.html

Forfatteren bør helt fra idéfasen forholde sig til hvordan hun vil bruge virkemidlet fortællestil
fordi det er afgørende, ikke bare for at sætte stemningen, men for hvordan bogen bliver opfattet. Stilen signalerer desuden hvem målgruppen er, og om indholdet er fiktion eller fakta.
Stilvalget indstiller læseren på hvad hun skal forvente, og dermed hvad hun kan tro på hhv. hvad der falder uden for bogens univers som utroværdigt. Det går begge veje: I et fiktivt romanunivers accepterer læseren ikke gerne menneskelige svagheder hos helten som ødelægger ’feel good’ selvom svaghederne godt kan være realistiske i virkeligheden.

Layout

Layout er det at arrangere tekst, illustrationer og andre grafiske virkemidler på papir – som i aviser og magasiner.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Layout

Sidestørrelse
Heldigvis bliver de fleste bøger trykt i mere håndterbar størrelse end A4, og på et tidspunkt skal layout indstilles til sådan et mere passende bogformat.
Pænt og ensartet.
Det er ikke er nok at ændre sidestørrelsen til bogens format. Masser af detaljer bestemmer hvor pænt bogen fremstår, og mange formelle fejl springer i øjnene.  Du skal arbejde systematisk, vælge format og bruge valgene konsekvent, ellers ser det sjusket ud.
Typografi
Mit forslag er fra starten at bruge ’Typografier’ til at formatere brødtekst (typografien ’Normal’), overskrifter, titel, undertitel, fremhæv, citat osv. Det er ikke nødvendigt at nøjes med de forudindstillede standarder i Word. Ved at højreklikke på de forskellige typografier kan du vælge ’Rediger’ og ændre skrifttypen til det bedste udseende, og husk at tjekmarkere ’Føj til listen over hurtig formatering’, så har du typografien umiddelbart tilgængelig. Ved at justere typografien vil al tekst i manuskriptet med den typografi automatisk blive rettet.
Afsnitsopstilling
Det bedste er at gå ind i typografier igen og justere ’Afsnit’. Hele bogen bliver ændret, men du skal gennemgå alt for at slette unoder, de ekstra mellemrum, tabulatortegn osv.
Særligt bøvl kan det være at justere antallet af prikker der bruges ’når sætningen er slut, men tanken ikke er færdig’. Det er altid tre punkter. Afbryder du midt i et ord, følger prikkerne ordet uden mellemrum, fx ’hvad f… mener du?’ og hvis ordet er helt, indsættes mellemrum før prikkerne, fx ’hvad pokker …’
Sidehoved/sidefod mv.
Det næste bliver at tjekke placering af ’hoved’ og ’fod’, sidenummer, evt. datoformat, fodnoter, indholdsfortegnelse, tillæg eller bilag. Indsæt det rigtige antal standardsider fra 1 til 4 (eller fra 1 til 6), med relevant tekst og uden sidenumre, inden den første brødtekst der altid skal begynde ’på en på højreside’, dvs. side 5 (eller 7).
Arbejd fra starten i det endelige format
Tag en anden forfatters bog, som ser pæn ud, og kopiér layoutet. Vent ikke til dit manus er færdigt, men gør det som det allerførste når du begynder at skrive. Så er det lettere at vælge rigtig typografi til overskrifter, brødtekst osv., og det er nemmere at undgå unoder med fx ekstra mellemrum eller linjeskift.

Struktur

Struktur giver læseren overblik og trækker på forudindstillinger, dvs. forventninger.
På den ene side er det bogens tekniske strukturopbygning i afsnit og kapitler der skal være genkendelige og lette læseforløbet. En indholdsfortegnelse eller et indeks giver yderligere oversigt over bogens struktur.
På den anden side er der fortællingens strukturopbygning som den fx beskrives i Berettermodellens spændingskurve.

Berettermodel

Sprog

Sprog er formentlig den største kulturbærer der findes – uden fælles sprog havde vi ingen civilisation.
Det er samtidig den substans litteratur er lavt af.
Du skal kunne bruge grammatik, semantik, pragmatik, lingvistik, ja remsen af dyre ord er lang, og heldigvis skal du ikke kende eller forstå alle begreberne for at bruge dem i praksis. For sprog er nemlig også helt almindelige lavpraktiske ting som grammatik, stavning, ordbetydning, sætningskonstruktion etc., og alene tegnsætning udgør et kapitel for sig.
Selvom du ikke kender til den sprogteori som litteratureksperter betjener sig af, er sprogets praktiske brug et ubetinget krav til forfatteren.
I Danmark har vi sproget tilfælles, tænker vi. Men sproget er individuelt fra menneske til menneske, og en forfatter kan blive kendt alene på sit sprog – typisk skriftsproget, selvom nogle forfattere også slår igennem på det talte sprog.
Individuelle forskelle bliver udtrykt i sproget via dialekt, tilhørsforhold i aldersgruppe, sociale netværk, arbejds- eller interessefællesskab, tidsepoke osv.
Forfatteren er den der griber sprogets gnist og tidsånd og nedfælder den så læserne kan dele den. Sproget er som et medium, et baggrundslærred for romanens fortælling. Den gode forfatter kan udvikle sproget, sætte ny betydning i gamle udtryk, opfinde ord og udtryk der ikke findes.

Fiktion og fakta

En fagbog forventes at tale sandt, altså skal den bygge på sande data og udlede veldokumenterede konklusioner. Men hvor langt skal en opdigtet roman holde sig til den faktiske virkelighed, og hvornår må den netop kaste os ud i fantasiens verden?
Fiktion bør som udgangspunkt kunne forholde sig frit til sandheden. Og så dog alligevel ikke fuldstændigt frit. Der er også i en opdigtet verden et sæt spilleregler for hvad der kan accepteres som troværdigt. Hvis hvad som helst kan ske, hvis der eksisterer totalt anarki, taber vi den tryghed der ligger i lovmæssighed og forudsigelighed, og så mister vi også interessen eller endnu værre, vi frastødes af historien som ’urealistisk’.

Hvordan bliver forfatter og læser enige om gældende spilleregler?
Hvis det fiktive univers bygges op fra grunden, har skaberen næsten frit slag når det gælder om at skabe illusionen. Det tager til gengæld tid og mange sidehistorier at opbygge et selvstændigt univers som fx i Star Wars.
Ved mødet med en ny kulisse, vil vi altid først forsøge at relatere til noget vi kender, før vi accepterer at åbne scenen for det nye og ukendte.
En forfatter kan undgå det store arbejde med at illustrere særlige spilleregler ved simpelthen at overtage et eksisterende sæt. Det gør hun ved at vælge genre. Ulempen er at forfatteren samtidig overtager de forventninger som læseren knytter til netop den genre, og det kan begrænse den kreative bevægelsesfrihed.

Dataark
En roman vil næsten altid være en længere fortælling, blandt andet illustreret af en detaljerigdom af miljø og personbeskrivelser som det kan være svært at holde styr på.
Mens du skriver, oplever du at der opstår elementære fejl som fx at din hovedperson har grønne øjne, kører på cykel til arbejde og har en rød kjole på, men senere tager hun hjem fra arbejde i bil, iført jeans og sweater og med tårer i de blå øjne. Uha, det duer ikke, du får brug for at lave en huskeliste, et dataark, over personer og steder.
Undervejs i skriveprocessen er det en god idé efterhånden at opbygge et dataark over informationer om bogens forskellige karakterer og miljø. Du kan bruge fotos der viser præcis hvordan personerne ser ud, men det må ikke være nogen i forfatterens omgangskreds. Sammen med billederne kan forfatteren skrive en karakteristik der passer på en helt anden person for ikke at løbe den risiko at nogen genkender sig selv hverken på udseende eller karakterbeskrivelse, eller kombinationen af de to.
Som nævnt i afsnittet om Plot bør skrivningen ikke afbrydes bare fordi der mangler faktuel viden. Hvis der er brug for bestemte informationer for at kunne beskrive en person, et sted, en organisation eller diverse procedurer, tilbyder internettet mange muligheder, og for det meste finder man det man leder efter – eller mere end det.
Et særligt problem kan være at beskrive steder der ikke er tid eller råd til at besøge. Beskrivelse af geografiske steder finder man let i billedvisningen på Google Earth, og boligers indretning fremgår af relevante salgsannoncer for fast ejendom.
Det er kun fantasien der sætter begrænsninger for hvor data kommer fra, og hvordan dataarket bruges, men det er og bliver bare en huskeliste i den komplicerede opgave det er at holde styr på detaljerne i din bog.

Logik

Vi betjener os dagligt af logisk sans til at sortere og håndtere fakta (også kaldet præmisser) med det formål at nå frem til en konklusion, en erkendelse af sandheden. Men forskellige mennesker har forskellig opfattelse af, hvad der er logisk, og ’logik uden at tænke’ kan misbruges.
I en krimi er det et værdielement i sig selv at logikken holder. Helten bruger den til at løse mysterierne, og plottet skal gerne fremstilles så læseren har en chance for at gennemskue gåderne netop ved at tænke logisk.

Logik kan altid diskuteres og bliver aldrig et objektivt kriterium for sandheden. Der vil være to sider af sagen afhængig af om indgangsvinklen er hjerte eller hjerne:
•    Hjerte: Din kolde, analytiske argumentation overser helt de menneskelige værdier.
•    Hjerne: Dit følelsesmæssige engagement forhindrer dig i at tænke klart.

I en roman bruger læseren sin logiske sans, ofte uden at gøre sig klart hvordan eget livssyn eller politisk overbevisning påvirker opfattelsen. Forfatteren gør måske det samme når hun skriver. Men overbevisende og afbalanceret logik er afgørende for bogens kvalitet, den er vigtig både for hvordan budskabet bliver formuleret og hvordan det bliver læst.

Etik

Etik er ligesom logik med til at forme den måde en bog bliver opfattet på af læseren.
•    Definition:
etik, læren om det ene menneskes rette optræden over for det andet. (Kilde: Nudansk ordbog.)

Etik er allerede med denne definition vanskelig at håndtere. Problemet ligger i ordene: ’rette optræden’. Det er ikke svært at vide hvad jeg selv synes er den rette optræden, men det er næsten aldrig det samme som hvad andre mener, og det kan være overraskende at erkende.
Hensynet til en ’bogetik’ betyder ikke at alle karaktererne i persongalleriet skal optræde etisk. Det er i orden at en psykopatisk morder optræder uetisk – det er ofte nødvendigt for at en krimi opfattes som spændende. Til gengæld bør helten traditionelt besidde en grundlæggende etisk tilgang, hun skal på en eller anden måde arbejde i det godes tjeneste. I nyere tid er detektiven ofte drikfældig, doven, distræt … hun kan have mange negative sider, men hun er dygtig til at fange forbrydere, og det giver hende en næsten overjordisk rolle som den der sikrer at retfærdigheden sker fyldest til sidst, sådan mere eller mindre, i hvert fald.
Kravet til forfatteren om bogetik er altså at der skal være en overordnet retfærdighed, en højere sammenhæng eller i det mindste et forløb der stemmer overens med læserens forventninger. Bliver kravet ikke opfyldt, risikerer bogen at blive forkastet som ’utroværdig’ eller bare ’dårlig’.
Forfatteren kan vælge bevidst at trodse bogetiske krav fx for at udvide eller udvikle genren. Det vil få nogle læsere til at tage udfordringen op med glæde, mens andre vil hævde at forfatteren ikke har forstået sin opgave.

Der ligger et spændingsfelt mellem logik og etik. De er modsatrettede kræfter der repræsenterer hjerne og hjerte, men de er begge nødvendige for at afbalancere hinanden.
De har ry for at være objektive værktøjer til at sortere og rangordne objektive præmisser (fakta) i en analyse der ender med at fortælle hvad der er ’Sandheden’.
Men fakta er ikke altid viden, logik og etik leverer ikke uigendrivelige og objektive beviser. Det må vi acceptere både når vi læser, og når vi skriver bøger.

Budskab

Foruden plot indeholder en fortælling som regel også et budskab. Plottet er ’tegneserien’, budskabet er ’meningen’. Det første synes konkret, det sidste diffust, og hvordan og hvorfor skal forfatteren i øvrigt påvirke historiens mening?
Man kunne forestille sig både læsere og forfattere placeret på en akse hvis yderpunkter i den ene ende hedder: ’Og så?’ og i den anden: ’Hvorfor?’ Alle mennesker befinder sig selvfølgelig et sted midt imellem, men lad os alligevel forestille os at der findes nogle få stykker ude i yderpunkterne.
Ogsåerne er dem der fokuserer på plot. Og så skete der det her, og så skete der noget overraskende, og så blev morderen afsløret (ham havde jeg allerede gættet), og så var bogen slut. Ogsåerne fokuserer på handling.
Hvorforerne er dem der vil forstå bogens personer, bevæggrundene for det de siger og det de gør i den specifikke situation bogen placerer dem i. Hvorforerne vurderer årsagssammenhænge bag overraskende udviklinger. De har fokus på personskildring og miljø i bred forstand.
Hvorforerne er ikke bedre eller mere vigtige end ogsåerne, vi er alle i besiddelse af begge karakter-egenskaber. Bøger bør henvende sig til begge sider af skalaen.

Forfattere har et mål med den store personlige investering det er at nå frem til en udgivelsesdag, og den tilfredsstillelse eller pine der følger bagefter. Kun få forfattere får succes, bliver kendte, anerkendte eller tjener penge på at skrive. De fleste bliver oversete og glemte, eller hængt ud af lektører og anmeldere på kritikpunkter der ofte synes tilfældige og overfladiske, og bøgerne sælger ikke.
Alligevel rejser mange forfattere sig, børster støvet af og skriver igen.
Hvorfor?
De fleste vil svare: Fordi jeg ikke kan lade være.
Der er store følelser involveret i skriveprocessen – opture med magi, nedture med desperation og selvransagelse. Alle oplever skriveblokeringer, tvivlen kan føles uudholdelig. Masser af manuskripter bliver brændt, enten bogstaveligt eller virtuelt ved at svare ja til: ’Vil du virkelig slette denne fil?’
Hvorfor vil så mange mennesker udsætte sig selv for det? Er det for at underholde og blive populære i omgangskredsen, eller for at blive landskendte og tjene penge? Der er med garanti lettere måder at opnå det på end at skrive bøger.
Der kan være mange grunde til at skrive, men mon ikke de fleste har behov for at fortælle andre noget vigtigt, noget livet har lært dem, og som absolut må deles for ikke at gå tabt? Unge mennesker der skriver, vil måske dele fantasi og drømme, ældre kan ønske at formidle erfaring og livssyn.
Vores liv er enestående, og ved at skrive, deler vi ud af tanker, oplevelser og håb. Nogle af os ville skrive, selvom der kun var to mennesker tilbage på jorden. Vi har mere på hjerte end at underholde med et spændende plot, vi har et budskab om ’meningen’ som gerne må hænge ved når bogen bliver lukket.

Fokusstyring i skriveprocessen

Det kan virke som en uoverskuelig opgave at sikre alle kvalitetskrav til en ny bog opfyldt. Noget skal prioriteres når projektet startes, andet har betydning undervejs mens teksten bliver skrevet, og en betydelig del indgår i den efterfølgende redaktionelle indsats for at færdiggøre manuskriptet.

Dirksen chart

Grafikken skitserer hvordan forfatteren til forskellige tider i skriveprocessen kan fokusere på forskellige elementer i tjeklisten (indtil betalæsningen hvor du beder gode venner og kolleger om at kommentere din bog).
Der er dog ikke nogen fast rækkefølge fordi det er individuelt hvordan en forfatter arbejder.
Det vigtigste er at undgå forsøg på at holde alle boldene i luften, samtidig!

Alternativ proces: Udgivelser
Alternativ proces: Forfatteren
Alternativ proces: Forlaget
Alternativ proces: Velkommen
Alternativ proces: DBC-sagen
Alternativ proces: Retur