Tekstfelt: Om Christian J.D. Dirksen
Tekstfelt: Om baggrunden for bøgerne
Tekstfelt: Hjemmeside for forfatter og forlægger

Faren er et eksperiment.

På overfladen er dette en let læst spændingsroman, men den forjagede anmelder som læser 150 bøger om året, forkaster den umiddelbart fordi den ikke har en struktur som følger standardskabelonerne for krimier. Romanen fortsætter og udvikler sig, selv efter at morderen er identificeret.

Hvad er nu det? Når morderen er fundet, er bogen jo slut! vil krimianmelderen mene, helt uden at tænke.

Nej, fortællingen er først lige begyndt, for ligesom øvrige bøger i Bjørnebandeserien er der en psykologisk karaktertegning under den ligefremme og tilsyneladende handling.

Her tages udgangspunkt i den naive drøm om at fastholde eller finde tilbage til den første, uskyldige kærlighed uden at indse at chancen er forpasset når livet er gået videre. Man kan ikke forfølge drømmen og ignorere konsekvenserne for andre, det er nødvendigt at erkende at uskylden netop blot er en svunden drøm.

Idéen med Faren er således at tage fat i gammelkendte roller: helt, offer og skurk, og herefter se på mordets psykologi og hvad der skaber en morder ud af en helt eller et offer - og omvendt.

I bogen gennemløber de tre hovedpersoner på forskellige tidspunkter alle tre roller, og resultatet er som i den klassiske tragedie - så klassisk at den fortravlede læser har glemt den måde at diskutere skæbne og straf på.

Alternativ proces: Forside
Alternativ proces: Udgivelser
Alternativ proces: Forfatteren

Se anmeldelse af bogen:

Cautious.dk link er p.t. brudt, i stedet henvises til Katjas anmeldelse på Goodreads.