Afrundet rektangel: Omtale
Tekstfelt: Om Christian J.D. Dirksen
Tekstfelt: Om baggrunden for bøgerne
Tekstfelt: Hjemmeside for forfatter og forlægger
Alternativ proces: Forside
Alternativ proces: Udgivelser
Alternativ proces: Forfatteren
Tekstfelt: Litteratursiden
Tekstfelt: Dansk Forfatterforening
Afrundet rektangel: Forfatterinterviews
Tekstfelt: 2012
Tekstfelt: 2014
Tekstfelt: 2015

Jeg skriver uden for genre.

Hvis mine bøger bliver bedømt som krimier, følger de ikke klassiske normer om kuldslåede drab og heltens fremadskridende problemløsning som læseren skal gætte med på for at afsløre morderen.

Hvis bøgerne læses som skønlitteratur, vil den ydre struktur omkring forbrydelse og opklaring kunne få læseren til at tro at bogen er en krimi og altså ikke 'rigtig skønlitteratur'.

Jeg skriver for at fortælle om mennesker der bliver udsat for livstruende pres på kort sigt, bliver dårlige til at bevare overblik og derfor sommetider træffer de forkerte valg, og på længere sigt af samme grund belastes af skyldfølelse. Under et hårdt ydre pres bevæger personerne sig ind i samme negative spiral som PTSD ramte eller ofrene for de traumatiske dødsoplevelser.

Mens jeg arbejdede i Forsvaret, skrev jeg en akademisk hovedopgave om psykologiske konsekvenser af dødsoplevelser hos Hiroshima-ofre, koncentrationslejrfanger og kampsoldater. Den første og måske vigtigste konsekvens af livstruende belastning er at evnen til at kommunikere hensigtsmæssigt bliver reduceret uden at pågældende opdager det, nærmest som det kan ske under reel stress-sygdom. Personerne taler ikke hensigtsmæssigt med hinanden om at løse faglige eller sociale konflikter.

Det handler mine bøger om, og indeholder desuden problemer med kærlighed der ikke rigtig vil lykkes. Hver gang kan det tilskrives langvarig belastning eller de mere kortvarige livstruende situationer. Således er mine bøger alle kærlighedsromaner, men ikke af Barbara Cartland typen. De indeholder erotik, men holder en sober tone.

 

Hvad kalder man sådan en genre? Nej, den findes ikke. Derfor kan bibliotekerne ikke rubricere bøgerne ordentligt, og det gør det svært at finde den rette lektør eller anmelder.

 

                                            Min målgruppe er fortrinsvist den kvindelige læser.

Alternativ proces: Læserstatistik ifølge Saxo