Tekstfelt: Om Christian J.D. Dirksen
Tekstfelt: Om baggrunden for bøgerne
Tekstfelt: Hjemmeside for forfatter og forlægger
Alternativ proces: Forside
Alternativ proces: Udgivelser
Alternativ proces: Forfatteren

Se anmeldelser af bogen:

Troløs er den fjerde roman i Bjørnebandeserien. Som den eneste i serien  beskrives den på forsiden ikke som ’Spændingsroman’, men som ’Roman om tro, magt og kærlighed’. Med hver ny bog eksperimenterer jeg med spændingsgenren, og denne gang er der fokus på to ting i relation til form og indhold.

Formen veksler i kapitelopbygningen mellem to kvindelige hovedpersoners perspektiver, og bortset fra prologen får ingen mand lov at bære synsvinklen. I mine tidlige bøger har jeg mødt den kritik at jeg ikke forstår mig tilstrækkeligt på kvindelig psykologi, og for mig som forfatter har det derfor været en disciplin at trække det maskuline ud af beskrivelsen og tvinge mig til at beskrive verden med feminine øjne. Om det er lykkedes, er op til læseren at vurdere.

Indholdet påstår at der skal tre til Tango Jalousi, men griber også fat i noget mere farligt, det erkender jeg. At sammenblande en fiktionsroman med en religionsdiskussion kan virke absurd. Umiddelbart kan bogen læses som en troløs fornægtelse af Gud, men det har ikke været meningen. Formålet har været at vise hvordan Guds almagt, hvis den tages bogstaveligt, rækker langt ud over vores forestillingsevne.

Til alle tider har vi mennesker forsøgt at forstå Gud, men formålet har alt for ofte været at indfange ham, så vi kan holde ham og hans magt lukket inde i hånden. Her ligger nøglen til absolut magt over andre mennesker efter devisen: Jeg har Gud her i hånden, og alene jeg ved hvad han vil. Enhver der trodser mine ord, trodser Gud og fortjener at miste hovedet — bogstaveligt eller i overført betydning (fx som evig fortabelse efter døden). Det magtmisbrug lever i bedste velgående og giver sig tydeligst udtryk i islamisme, men ikke kun der. Det gennemsyrer også mange såkaldt kristne og tilhængere af de fleste andre religioner, og smitter i øvrigt af på almindelig verdslig politik.

Den eneste redning som jeg kan få øje på, er at indrømme at vi ikke kan holde Gud i hånden, men erkende at Gud holder os i hånden.

Javist, det er farligt og måske utidigt at pakke sådan et budskab ind i en fiktionsroman, men nu er det forsøgt.

Cautious.dk link er p.t. brudt.